• Lærke Thømming

Ketoner/syreforgiftning også kaldet ketoacidose


Hej venner!

Når man har diabetes er det rigtig vigtigt at vide hvad ketoner er.

Ketoner er et stof din krop producer. Ej hvor mærkeligt? hvorfor producere kroppen noget som er dårligt for den selv? Jo det er fordi ketoner er et affalds stof.

Men HVORDAN FÅR MAN KETONER? / HVAD ER KETONER

Når du spiser mad, dejlig mad, så nedbryder kroppen maden til det bliver til glukose.

Insulin virker som en nøgle til dine celler. Alle de celler som din krop er bygget op af. Insulin er den nøgle som åbner dine celler så de kan modtage glukosen fra det mad du har spist.

Det betyder altså at hvis du ikke får den insulin du har brug for så kan cellerne ikke åbne, der er ikke nogen nøgle og derfor har kroppen nu et stort problem.

Istedet for glukosen vil kroppen nu begynde at nedbryde proteiner og fedt som alternativ til den energi som du nu mangler i din krop. > fordi cellerne ikke har fået deres glukose. <

Biproduktet af denne process som nedbryder protein og fedt hedder ketoner.

Den process som kroppen sætter igang for at nedbryde protein og fedt, den gør at du taber dig og dine muskler langsomt vil forsvinde fordi det er der kroppen finder proteiner.

Har man mange ketoner i kroppen kalder man det at man har fået en syreforgiftning. En syreforgiftning er rigtig farlig. Du taber dig, du bliver dehydreret og dine muskler bliver nedbrudt langsomt sammen med organerne i kroppen.

SULTKETONER

Du kan også få ketoner hvis du ikke har spist nok i længere tid. SÅ er det bare med at spise en masse dejlig mad. Så skulle de gerne gå væk helt af sig selv.

HVORDAN VED MAN OM MAN HAR KETONER?

De første ting man kan mærke er de samme som når man har højt blodsukker. Man er tørstig, man får ondt i hovedet, svimmel kvalme. Når min kvalme ender i opkast så plejer jeg at tjekke for ketoner. Det at jeg rent faktisk kaster op plejer for mig at betyde at jeg har ketoner. Hvis man har haft et højt blodsukker, over 16 i flere timer så bør man tjekke for ketoner. Man kan nemlig godt have ketoner uden at man kan mærke det. Jeg får ofte rigtig meget syre i mine muskler som betyder at de er ekstremt ømme, ligesom hvis man har løbet langt og har syre i musklerne. Ens tis bliver også helt mørkt og lugter sødt, det er fordi kroppen jo ikke optager glukosen så du tisser det ud istedet.

HVORDAN TESTER MAN FOR KETONER?

Man kan teste for ketoner på et specielt blodsukker apparat som tester for ketoner i blodet eller man kan købe tisse strimler på de fleste apoteker for ca 90kr.

JEG HAR KETONER, HVAD GØR JEG SÅ?

Skemaet her under viser hvornår du er i rød zone/ har mange ketoner. Hvis du har mange ketoner, eller er i tvivl om du har mange bør du kontakte dit sygehus med det samme. Hvis du ligger udenfor grænsen så kan du selv brænde dem af der hjemme. Tisse strimlerne vil ikke vise et tal men en farve. Der skulle gerne stå på dem om du er indenfor normalen. Er du i den mørke ende af skalaen skal du også kontakte læge/sygehus med det samme.


Det de gør på sygehuset er at de giver dig insulin, vand, salt, og sukker. Disse ting kan du give din krop selv hjemmefra, men KUN HVIS DU ER UNDER GRÆNSEN! er du over grænsen så skal du skynde dig at ringe til sygehus eller læge med det samme. Jeg gentager, med det samme.

Jeg plejer at gøre det at jeg tager en god portion insulin også drikker jeg 1-2 juice. Det lyder måske fjollet, men på den måde forbrænder kroppen selv ketonerne. Jeg drikker mig en masse vand og spiser noget med salt i. Det tager flere timer før du vil føle dig godt tilpas igen, for nogle hele dage. Så aflys bare alle planerne, du vil alligevel have lyst til at bruge dagen i sengen. Kroppen har brug for ville imens den arbejder.

Jeg håber i er blevet meget klogere på hvad ketoner er. Og husk lige at det ikke er nogen skam at ringe til sygehuset hvis du bliver i tvivl. Jeg har haft ketoner, jeg tror de fleste med diabetes har prøvet at have ketoner mere end et par gange. Nogle gange når man ikke engang at opdage de er der før kroppen selv har brændt dem af.

MANGE KNUS TIL JER ((((: