• Lærke Thømming

Candyfloss teorien! Er det Tabu at hade at have diabetes og at ha dårlige blodsukre?? + ordet "


Er det blevet lidt tabu at sige man har det dårligt med sin diabetes og at man ligger højt for tiden??

Jeg syntes ofte jeg støder ind i hvad jeg kalder "candyfloss teorien"

Alle er gode venner med deres diabetes og har ingen uhyggelige historier hvor man har været direkte bange for at dø, eller falde om, eller er blevet mobbet .. eller at man har tabt sig helt sindsygt eller taget helt sindsygt på pga sin diabetes!

Det vil jeg gerne lave om på!

I 10 år lå mit blodsukker SINDSYGT HØJT..

Jeg havde det fysisk skidt, psykisk skidt. tabte mig rigtig meget, tog rigtig meget på. The whole thing.

Jaja tænker i nok.. hun var sikkert 12.. nejnej venner.. jeg havde flere uger hvor jeg ikke var under 20 og det meste af tiden lå på "HI" .. nu tænker i nok 3 ting..

1. Det kan man ikke så dør man..

- Men jeg lever altså endu.

2. Er du ikke bange for alle sen komplikationerne Lærke?!?!?!?

Jo jeg er da. Havde jeg vist hvordan jeg sku leve på en måde jeg ku acceptere og på samme tid have kontrol over min diabetes noget før.. så havde jeg gjort det noget før, men det skete altså først langsomt hen over flere år efter jeg fyldte 18. Jeg kæmper stadig rigtig meget med min diabetes, men det går bedre end det har gjort siden jeg var barn.

3. Hvor var dine forældre i alt det her?

Mine forældre har gjort alt hvad der overhovedet stod i deres magt for at rette op på tingene. Men når alt kommer til alt, så handler det om at JEG SKAL VILLE DET. Det er mig som skal tage kampen op hver dag, heletiden, og vil jeg ikke det, så kan mine forældre gøre noget så meget. De har prøvet på den søde måde, snakket med mig, hjulpet mig med at huske insulin og blodsukker, og den strenge måde, været sure og tvunget mig til at snakke med sygeplejersker og psykologer.

.. det jeg husker bedst er min sygeplejerske som hver gang spurgte "Hvad sys du vi skal gøre ved det Lærke?" .. og jeg svarede altid "Jamen det eneste man kan gøre er, at jeg skal tage mig sammen"

og det passer.. det hårdt sagt, men det kom fra MIG til MIG. og først nu hvor jeg selv har taget kampen op, er flyttet hjemmefra og har 100% ansvar for mit liv, går det bedre. LANGT BEDRE.

men selvom jeg nu har langt mere kontrol over min diabetes, og en langt pænere langtidsprøve så har jeg stadig dage hvor jeg er over 20 det meste af dagen. og at komme under 10 er mission impossible. For mig at se er de dage bare en del af det at have diabetes, og det vigtigste er at man bliver ved at prøve at få det ned igen. Man skal altid gøre sit bedste, mere kan man ikke gøre. (min Mutti siger altid det til mig i mange sammenhæng (: )

Sket er sket. Jeg vil i stadig kæmpe min kamp for at nå ud til andre som har det svært med deres diabetes. for eksempel igennem min blog! Fordi tingene begyndte først at ændre sig for mig da jeg mødte andre med diabetes, som også syntes det hele var noget være møg.

Det første gennembrud jeg fik var da jeg gik på efterskole. Jeg gik på den som ligger i vejle som har en diabetes linje, fordi mine forældre simpelthen ikke turde sende mig på en "normal" skole, pga min diabetes var så meget ude af kontrol.

En af de første dage sad jeg i en sofa og tænkte ved mig selv, hvor mange dage jeg slet ikke havde tjekket mit blodsukker. På det tidspunkt tog jeg ikke min langsomvirkende insulin og rapid tog jeg måske et ordentlig skud af en eller to gange dagligt for ikke at have det for skidt.

Da jeg sidder i den her sofa, kommer en pige som hedder charlotte forbi, hun udbryder "ej jeg tror ikke jeg har taget mit blodsukker i en uge!" og til det svarede jeg "HELLER IKKE MIG!"

DEN FØLELSE af at der er andre der ude som også sys den her sygdom er forbandet forfærdelig, den ændrede hele min verden.

Jeg syntes at jeg ofte møder folk som syntes at det er nemt at få deres diabetes til at makke ret. Eller det er ihvertfald det de giver udtryk for, men igennem min blog får jeg flere gange dagligt beskeder fra alle jer som spørg indtil alle mulige diabetes problemer og fortæller mig jeres tanker og ikke mindst jeres bekymringer.

så nu vil jeg bare sige..

DET ER OKAY AT SYNTES DET ER EN LORTE SYGDOM FORDI DET ER! EN! SYGDOM!

Jeg har lavet en regel for mig selv som jeg har fra mit største idol, Beyoncé,

Når jeg har det skidt så giver jeg mig selv en dag til at have ondt af mig selv. Jeg er så heldig at jeg er studerende lidt endu. Så jeg tager en dag fri. Nogle gange bruger jeg hele den dag i min seng. Nogle dage tuder jeg hele dagen. Andre dage sover jeg bare eller ser dårlige serier, men når den dag er gået. Så er det ud af døren! Vi må videre!

Man skal have lov til at have dårlige dage hvor man hader det hele, men så må jeg også videre i mit liv!


Der er også mange som prøver at gå væk fra at kalde mennesker med diabetes for diabetikere.

Sådan som jeg har forstået det, og fik det forklaret fra IDF ( den internationale diabetes forening) så er det fordi at når man kalder et menneske diabetiker så er det en illness/ en sygdom og de så gerne at det ses mere som en condition/tilstand.

Jeg syntes nogle gange vi glemmer at dem af os med diabetes som har en stemme og står stærkt i blandt os, det er dem hvor det går godt med deres diabetes. Det er ihvertfald ikke dem som heletiden er indlagt, eller har svært ved at have råd til medicin og sund diæt, eller dem som har det psykisk dårligt med deres diabetes, og måske har fået en direkte depression (Hvis man har diabetes er der 30% større chance for at få en depression) FOR DEM ER DET EN SYGDOM.

og dem må vi ikke glemme. Jeg havde fx. ikke selv en ret stor stemme i og omkring hvordan alle andre syntes og snakkede om diabetes i de år det gik skidt for mig. Så nu hvor det går langt bedre, så vil jeg altid være den som husker os alle på, at der er mennesker med diabetes der ude, som har det rigtig skidt, fysisk og psykisk og som ikke selv har en stemme, vi har deres stemme, det er os der taler for dem. Så vi må ikke glemme dem.

Jeg syntes at ordet diabetiker er mindre godt fordi det får det til at lyde som om vi som mennesker først og fremmest er en med diabetes. frem for først at være menneske og derefter har diabetes med i sin rygsæk. Men at tage afstand fra at det er en sygdom er jeg meget uenig i.

Jeg vil lige afslutte mit indlæg, med at skrive at jeg ved jeg har meget stærke holdninger til de her ting, men at jeg også respektere alle andres opfattelser og meninger. Vi ser tingene fra forskellige vinkler, og det er helt i orden så længe vi har respekt i mellem os :) !

RIGTIG GOD DAG, TIL ALLE JER! KNUSSER !