• Lærke Thømming

Skrevet til forældre: Når dit barn skal overtage ansvaret for deres diabetes


Den sværeste tid i et menneskes liv er når man er teenager. Prøv at forstille dig at på samme tid med du pludseligt skal være mere voksen og der sker alle mulige mærkelige ting med din krop, så begynder dine forældre og sygeplejerske at sige at du selv skal passe din diabetes.. WHAT.

Har man på det tidspunkt egentligt en helheds forståelse af hvad det vil sige at "passe sin diabetes" NOPE. Så det er endnu en ny meget frustrerende KÆMPE STOR ENERGI KRÆVENDE ting som man skal lære. Dammit.

Ligesom alle andre ting i livet så kan man ikke lære af andres fejl.. Ligemeget hvor meget du beskytter og hjælper og gør ting for at din datter eller søn ikke skal blive SINDSYGT HØJ eller sindsygt lav, så lære personen med diabetes det aldrig hvis det at have et sindsygt højt/keton blodsukker eller lavt er lige ved at falde om blodsukker forbliver en historie, en myte, noget som KAN ske "ja ja ja ja" ..

Der er nok en helt masse som går hen og bliver sindsygt uenige med mig nu. Men kære forældre, jeg tror på at i skal give slip. Lad personen med diabetes rent faktisk passe deres diabetes, lad dem mærke hvordan en højt blodsukker føles a h til og hvor bange man bliver når man bliver alt for lav. Det er følelser som forældre ikke kan videregive til den person som rent faktisk har diabetes. Så giv slip, lad gå, stol på at når personen med diabetes har brug for hjælp så skal de nok sige til. Giv dem ansvaret. For alvor! men lad dem altid vide at du er på side linjen og rigtig gerne vil hjælpe. Lad personen med diabetes bestemme hvor meget hjælp de skal bruge, ikke jeres behov for tryghed. Det kan godt være blodsukkeret bliver kaos det første stykke tid, men det som den tid giver en person med diabetes af erfaring kan ikke fås andre steder. Man lære sin krop at kende man lære sine grænser at kende og man lære at LYTTE til sin krop. Hvordan har jeg det egentligt lige nu? Det skal selfølgelig helst ikke ende helt der ude hvor nogen havner i en indlæggelse og det kan være sindsygt svært at finde ud af hvornår man som forældre skal bryde ind og tjekke om blodsukkeret er i orden. Man kan jo prøve at lade personen med diabetes vælge et højt tal fx 17 og et lavt, fx 3 også aftale at hvis man er over eller under de 2 tal, så må man gerne lige informere mor og far. men tallene skal altså ikke være 5 og 8.. så har du kun givet personen med diabetes ansvaret for 4 blodsukker tal, det altså ikke hele ansvaret..

Der vil nok være nogle som er lige ved at tabe kæben ned i morgen kaffen, men på et eller andet tidspunkt skal man som menneske med diabetes lære (helst ikke de store) men konsekvenserne af et højt eller lavt blodsukker og hvorfor det er vi skal kontrollere det. Og i mine øjne jo før jo bedre, specielt er det jo best at lære hjemme imens man har mor og far med på side linjen når man bliver alt for høj og får kvalme fordi man har spist 4 poser chips og 2 marabou og drukket en redbull uden at tag insulin. Frem for at man først lære det den dag man flytter hjemmefra.

Det man også skal lære når man overtager ansvaret for sin diabetes er hvordan kan JEG leve med min diabetes. Hvilke regler vil JEG følge. Hvordan kan JEG have det godt i et liv med min Diabetes og det kan forældre altså ikke bestemme, det kan kun personen med diabetes.

det hele er en process.. det tager lang tid.. giv det den tid det har brug for.

I det nye Diabetes blad lagde jeg lige mærke til at Psykolog Åse Nielsen også skriver det samme som jeg prøver at give udtryk for her. Så jeg tænkte jeg lige ville sætte billedet ind her. :-)