• Lærke Thømming

Mine råd i kampen om Freestyle Libre



For.... 4-5 år siden kom Freestyle libre til Danmark.

Vi som er 18+ sidder stadig fast i kampen.

🔵BAGGRUNDSVIDEN:

Det er sådan i Danmark at det altid har været sådan at det er Regionerne (Regionerne er dit Diabetes hospital.) som betaler for Blodsukker sensorer fx dexcom eller medtronic musling.

Freestyle Libre er en ny form for teknologi og er derfor havnet "mellem 2 stole" - De to stole er Kommunerne og regionerne som nu ikke kan blive enige om hvem der skal betale.

I Danmark har vi lovgivning imod dette som BURDE gøre at vi som mennesker ikke havner mellem de her 2 stole. Lovgivningen har svigtet... i 5 år nu..

🔵SÅ! HER KOMMER MINE TIPS HVIS DU SIDDER FAST MELLEM DE 2 STOLE!

FØRST - Du skal vide at hverken kommunerne eller Regionerne har råd til at give os allesammen en Freestyle libre eller en sensor. Så det første du skal gøre er at spørge dig selv "Har jeg VIRKELIG VIRKELIG brug for en Libre eller sensor? Fordi hvis det er mest en "Nice to have" og ikke en "Need to have" så skal du vide at der er en anden med Diabetes der ude som VIRKELIG har brug for en sensor som de ikke har råd til at give en sensor til hvis du skal have en. I KNOW, det er ikke rart at tænke sådan, alle burde få en, men det er sådan vores virkelighed er lige nu. Så det bliver vi nød til.

Så tænk dig godt om.. Har du brug for en sensor?

🔵Tip nr. 1.

Du skal vide at ud over kommunen så kan din Diabetes læge give dig en bevilling selv. Du behøver altså ikke få den igen kommunen. Din Diabetes læge kan udskrive en bevilling.

Men jeg vil alligevel anbefale at du først søger hos din kommune og ser om de vil give dig en inden du søger igennem din diabetes læge. Det gør du ved at ringe til din kommune og spørge hvordan du søger hos dem.

🔵Tip nr. 2.

  • Sygeplejerskerne kan ikke give dig en bevilling. Det skal en læge gøre, book derfor tid hos en læge og ikke en sygeplejerske

  • Vigtigt: Forbered dig på at det her kommer til at tag et par besøg hos din diabetes læge, bed derfor om at komme hos den samme læge igen når du bestiller en ny tid.

  • Bed også om at få en tid hurtigst muligt! ikke først om 6 måneder. (Jeg går hver 3. måned - det kan godt lade sig gøre)

🔵Tip nr. 3.

Lav en liste - en lang liste - over medicinske, mentale og økonomiske grunde til hvorfor du skal have en Freestyle libre.

Fif til ting du kan sætte på din liste:

(Det her er seriøst de ord jeg skrev til min diabetes læge. Jeg har gravet dem frem fra min email.)

Medicinske grunde:

1. Lave natte blodsukre er specielt farlige.

Jeg har fundet ud af, at efter min langtidsprøve er blevet bedre så bliver jeg MEGET lav om natten før jeg vågner. min første nat med freestylelibre sagde den faktisk bare "LOW" da jeg vågnede, det er under 2,2. Tidligere har jeg drukket juice før jeg har tjekket blodsukker om natten, fordi det er langt mere besværligt og ubehageligt at tag et normalt blodsukker inden jeg drikker juice, og har derfor ikke vidst at jeg blev så lav. Nu er jeg meget ops på at tjekke mit blodsukker flere gange inden senge tid og sikre et godt blodsukker for natten. 2. "Aktive enheder for dem som er på pen"

Jeg bruger rigtig meget en funktion libre har hvor man taster sin insulin ind også kan man se hvor meget aktiv insulin man stadig har i kroppen. På den måde får jeg ikke taget for meget insulin. - og de gange jeg alligevel har fået taget for meget insulin så kan jeg nå at spise sukker inden jeg bliver meget meget lav fordi jeg kan se hvor meget insulin jeg stadig har i kroppen og bruge freestyle libres tendens pile til at se om jeg er på vej ned. og på den måde rede situtationen inden jeg bliver lav. 3. Nemt at tage mange flere blodsukre

Med freestyle libre får jeg taget MANGE flere blodsukre. Hvilket giver mig langt større indsigt i hvad jeg kan gøre for at forbedre min diabetes. Den giver mig mere tryghed så jeg tør tag lidt rapid/insulin når jeg fx er 9,8 for at ramme målet som er 5-6 stykker i blodsukker. Før har jeg været langt mere bange for at jeg vil få taget for meget insulin og blive lav. 4. Tendens pilene.

Jeg svinger rigtig meget i blodsukker - men med freestyle libre kan jeg se når mit blodsukker er på vej op! ved hjælp af tendens pilene, Så kan jeg prøve at tag insulin og redde det inden jeg bliver meget høj i blodsukker og får det dårligt.

Mentale grunde:

1. Jeg tjekker blodsukker over alt, fordi der ikke er nåle og blod involveret så får jeg ikke en reaktion fra de mennesker som er omkring mig. Det gør byrden omkring at få taget flere blodsukre mentalt meget mindre.

2. Alt den hårde hud på mine fingre er gået væk efter blot 7 dage på libre.

3. Med blodsukker apparat tog jeg i gennemsnit 15 blodsukre i døgnet. (Det kan du regne ud ved at kontakte dem du bestiller strips hos og spørge hvor mange du bestille på en år sidste år. Det kan du så dividere ud på hver dag hvor mange strips du bruger)

Økonomiske grunde:

1. Jeg regnede også ud at hvis jeg i gennemsnit tog 15 blodsukre på en dag så er libre billigere - når man regner med den pris vi som privat personer betaler for en libre, og den pris er meget lavere for både kommuner og regioner.

2. Hvis ikke du kan få en libre så spørg om du kan få en dexcom. Dexcom er meget dyrer end en libre. Det betyder at dit diabetes sygehus måske så kan se en økonomisk gevinst i "kun" at give dig en libre. Fordi den er betydeligt billigere.

Jeg håber det her hjælper jer! Ellers send mig en besked på Facebook eller instagram! 💙✨

🗣Hvis du er Diabetes sygeplejeske og læser med og bliver helt forarget over at læse alt det her, så skal du vide at det her er ærligt - Det her er virkelig den kamp vi føler vi kæmper med.. altså ud over Diabetes. Vi elsker jer, i hjælper os når det går galt, men lige pt så har i fået rollen som "gud" og det er forfærdeligt at i er blevet påtvunget dét. Hjælp os med at råbe op!! Det ikke iorden!

#abbott #freestylelibre

1,193 visninger